Hos Maskinfabrikken Fuglsangs Eftf. A/S har vi vores egen maskinafdeling i Aalborg, hvor vores industriteknikere står klar til at løse en lang række af forskellige opgaver, der typisk indebærer CNC-fræsning eller CNC-drejning i stål, aluminium og andre materialer.
Alle opgaver bliver løst af industriteknikere, der har mange års erfaring inden for maskinbearbejdning såvel som metalbearbejdning. Vi udfører forskellige former for CNC-bearbejdning for kunder i hele Danmark samt i udlandet, der sætter pris på at få udført arbejde i højeste kvalitet.
I vores spåntagende afdeling kan vi fremstille emner i alle sværhedsgrader – vi kan varetage alle opgaver lige fra de helt simple til de meget komplicerede emner – alt sammen produceret efter dine egne CAD-filer.
Vi bearbejder alle former for metaller og plast, og vores produktionsapparat omfatter både traditionelle, specielle og højteknologiske processer inden for:
- CNC-drejning
- CNC-fræsning
Fræsning af både store serier, små serier og prototyper
I vores fræseafdeling har vi både horisontale fræsere og vertikale fræsere samt et topmoderne 5-akset bearbejdningscenter. Her kan vi bearbejde alle typer af metaller og plast, og vi kan fremstille store som små serier og prototyper.
Vi samarbejder med vidt forskellige industrier lige fra for eksempel maskinbyggere til offshore og vind-industrien.